AHEAD INITIATIVES
Ahead Initiatives stab udgøres af en række erfarne personer, der har været aktive indenfor landsbyudvikling gennem mange år i andre NGO’er. Ahead ledes af en bestyrelse og den daglige ledelse ligger i hænderne på Rathnadeep De.
Aheads medlemsbase består både af individuelle medlemmer og lokale civilsamfunds-organisationer spredt ud over Aheads projektområder. De sidste spiller en væsentlig rolle, idet de i stort omfang varetager det daglige arbejde med projekterne i deres respektive lokalområder. Inddragelsen af civilsamfunds-organisationerne er med til at sikre lokal medbestemmelse og bæredygtig kapacitetsudvikling. Dog sker det i tæt samarbejde og under kyndig vejledning af Aheads medarbejdere. Foruden et team af administrativt ansatte, som opererer fra Aheads kontorer i Kolkata, arbejder størstedelen af organisationens medarbejdere nemlig i landsbyområderne, hvor de underviser og rådgiver lokale aktivitetsgrupper i forskellige indkomstfremmende aktiviteter indenfor bæredygtige dyrkningsmetoder, undervisning af skolebørn eller håndværk.
Læs mere om Ahead på deres hjemmeside her.
En af dem, der har specielt har været med til at udvikle Aheads ekspertise inden for bæredygtige dyrkningsmetoder, er Himanchu, som på billedet forklarer landsbybeboerne om kompostering.